today is 22. feb. 2014.
Grimnismál (Sangen om Grimne)
1. Hed du er, du Veddets Øder! Lue, bort! for stærkt du brænder! Kaaben svides, højt jeg løfter Skindet, dog det brænder alt.
2. Otte Døgn imellem Luer sad jeg her, og Ingen bød mig Mad undtagen ene Agnar, Gejrrøds Søn, som snart skal raade ene over Goters Land.
3. Hil og sæl skal vist du være, Agnar Veraty nu byder Held og Lykke dig at følge, aldrig bedre Løn du fange skal for nogen Drik end nu.
4. Helligt er det Land, jeg skuer ligge Aser nær og Alfer, men i Trudhjem Thor skal være, indtil alle Guder dø.
5. Ydal, saa er Dalen nævnet, hvor sin Højsal Ull har tømret, Frøj i Tidens Gry som Tandfæ Alfehjem af Guder fik.
6. End en Borg jeg ved at nævne, hvor de milde Guder tækked Salene med Sølv det skjære, Valaskjalf den hedder, Odin bygged den i Tidens Gry.
7. Søkkvabæk en Højborg hedder, svale Bølger om den bruse, hver Dag drikker der med Saga Odin glad af gyldne Horn.
8. Gladhjem er den Højborg nævnet, hvor den gyldne Valhal knejser, der, hvor Hropt sig hver Dag kaarer Mænd, som Vaaben bed i Strid.
9. Let den Højsal er at kjende for Enhver, som Odin gjæster: hvasse Spyd er Tagets Sparrer, Salen er med Skjolde tækket, Brynjer er paa Bænke bredt.
10. Let den Højsal er at kjende For Enhver, som Odin gjæster: Ulven hænger vest for Døren, Ørnen svæver over den.
11. Thrymhjem hedder den, hvor Thjasse bode før, den lede Jætte, men nu bygger ene Skade, Guders skjære, my old friendre Kvinde, i sin Faders gamle Bo.
12. Brejdablik en Borg er nævnet, der har Balder sine Sale, mindst af Mén og Vanheld, ved jeg, ruger over Balders Land.
13. Himmelborg en Højborg hedder, Hejmdal siges der at bygge, glad i lyse Haller drikker Guders Kur Mjøden skjær.
14. Folkvang hedder den, hvor Freja raader over Bænk og Sæde, Hælvten kaarer hun af Valen, men de andre gaa til Hropt.
15. Glitne staar med gyldne Søjler, og med Sølv den Sal er tækket, altid sidder der Forsete, bringer hver en Strid til Ro.
16. Noatun den Borg er nævnet, hvor sin Højsal Njord har bygget, højt mod Sky det Tempel knejser, hvor den Folkekonning raader, som alt Mén og Ondskab skyr.
17. Vidars Land er Vide nævnet, Græs der gror og tætte Buske, der den frækne Søn skal sætte Sig paa Hesteryg og æske Hævnen for sin Faders Fald.
18. Andhrimner Sæhrimner koger i Eldhrimner, Flæsk ej bedre findes maa, men faa kun vide, hvad Ejnherjer næres ved.
19. Gere og Freke mætter Odin, Valens vidt berømte Fader, men af Vinen ene lever Hropt den vaabenstærke As.
20. Daglig flyve Hugin og Munin over Jordens vide Sletter, frygte maa jeg for, at Hugin ikke mer tilbage kommer, mer dog ængster Munin mig.
21. Tuder Thund, i Floden svømmer Fisken, som Thjodvitne nævnes, altfor stærk mig Strømmen tykkes, til at Valen der kan vade.
22. Valgrind, Navnet er paa Ledet, som fra Slettens Grund sig løfter helligt foran hellige Døre, gammelt er det Led, men faa kun ved, hvordan dets Laas er lukt.
23. Døre kjender jeg paa Valhal, Hundreder fem og fyrgetyve, otte hundrede Ejnherjer skal, naar de til Kampen fare imod Fenrisulven, gange sammen af den samme Dør.
24. Sale ved jeg i Bilskirne - ud og ind den Borg sig bugter - Hundreder fem og fyrgetyve; af de Huse, som jeg skued, ved jeg, at min Søns er størst.
25 Hejdrun, saadan Geden hedder, som paa Odins Højsal stander og af Læraads Kviste bider; fylde skal den Drikkekarret med den skjære Drik, og aldrig savnes Drikken dyr og drøj.
26. Ejkthyrne, den Hjort er nævnet, som paa Odins Højsal stander og af Læraads Kviste bider; af dens Takker Vandet drypper, Draaberne Hvergelme samler, derfra strømmer alle Vande.
27. Sid og Vid, Sækin og Ækin, Svød og Fimbulthul og Gunnthro Fjørm og Rin, Gipul og Render, Gøpul, Gømul og Gejrvimul, de om Guders Land sig bugte. Thyn og Vin og Thøll og Høll og Graad og Gunnthorin ligervis.
28. Vina, Thjodnuma og Vegsvin, Nyt og Naut og Nønn og Hrønn, Slid og Hrid og Sylg og Ylg, Vid og Vaan og Vønd og Strønd, Gjøll og Leipt, de falde alle, nær ved Mandhjem ned til Hel.
29. Kørmt og Ørmt, Kerlauger tvende, over dem maa Vingthor vade daglig, naar til Asketræet han for Dom at kjende farer, thi i Luer brænder Asbro, hellige Vande staar i Brand.
30. Gler, Skejdbrime, Glad og Gylle, Gisl, Falhofne, Sølvtop, Sine, Guldtop, Letfod, paa de Gangre ride Aser, naar de fare for at kjende Dom ved Asken.
31. Rødder tre fra Asken brede vidt sig ud til trende Sider under en har Hel sin Bolig, under en Rimthurser bygge, under en er Mandhjem lagt.
32. Ratatosk det Egern hedder, som i Askens Grene løber, Ørnens Ord skal ned han bære, bringe Nidhøg Bud fra den.
33. Fire Hjorte gnave Løvet knejsende med krumme Halse, Daain hedder en, de andre Dvalin, Dunør og Durathror.
34. Flere Orme under Asken ligger der end nogen tænker, Goin og Moin, Gravvitners Sønner, Graabak og Gravvøllud, Ofne og Svofne, altid, tænker jeg, de Orme tære skal paa Træets Marv.
35. Større Mén maa Asken lide, end i Mandhjem nogen aner: Hjorten gnaver den foroven, trødsket raadner den paa Siden, Nidhøg gnaver paa dens Rod.
36. Hrist og Mist til mig skal bære Horn, men Hild, Skeggjøld og Skøgul, Hløkk, Herfjøtur, Gøll, Gejrønul, Thrud og Rangrid, Raadgrid og Reginlyst bære til Ejnherjer Øl.
37. Aarvak, Alsvid, smækre Gangre drage Solen op paa Himlen, men de milde Aser gjemte under deres Bove Blæst.
38. Svalin, saa er Skjoldet nævnet som for Solens Glands er stillet, Bjerg og Brænding, véd jeg, brænder, om det falder fra engang.
39. Skøll er Ulvens Navn, som følger Guden med det lyse Aasyn, til den Skov, som Jorden hegner, Hate, som Hrodvitne avled, løber foran Himlens Brud.
40. Skabt af Ymes Kjød blev Jorden, af hans Blod de dybe Have, af hans Bén de høje Bjerge, af hans Haar de grønne Træer, Himlen af hans Hovedskal.
41. Af hans Bryn de milde Guder satte Gjærdet omkring Mandhjem, men af Jættens Hjerne skabtes alle tunge Skyer graa.
42. Ulles Gunst og alle Guders vinder hver, som først ved Ilden rører, thi for Asers Sønner bliver da først Verden aaben, naar af Ilden Kjedlen tages.
43. Ivalds Æt i Tidens Dæmring gik for Skidbladne at skabe, bedst det er af alle Skibe, Frøj det fik, Njords milde Søn.
44. Yggdrasils Ask er bedst blandt Træer. Skibladne er bedst blandt Skibe, Odin mellem alle Aser, Slejpner mellem alle Heste, Bilrøst bedst er iblandt Broer, Brage iblandt alle Skjalde, Haabrok iblandt alle Høge, bedst blandt alle Hunde Garm.
45. Sejrguders stærke Sønner lod jeg nu mit Aasyn skue, derfor skal nu Lykken vaage, følge Aserne til Gilde, følge dem til Øges Bænk.
46. Grim jeg hedder og Ganglere, Herjan og Hjelmbærer, Thekk og Tredje, Thud og Ud, Helblind og Haar, Sad og Svipal og Sanngetall, Hertejt og Hnikar, Bileyg og Bøleyg, Bølverk, Fjølne, Grim og Grimne, Glapsvid og Fjølsvid, Sidhat og Sidskjæg, Sejrfader, Hnikud, Alfader og Valfader, Atrid og Farmatyr; aldrig ét Navn nok mig tyktes, mens imellem Folk jeg foer.
47. Grimne nævntes jeg hos Gejrrød, Jaalk de mig hos Asmund kaldte, Kjalar da jeg foer med Kjælker, Thror paa Thinge, i Striden Vidurr, Oske og Ome, Jævnhøj og Biflinde, Gøndle og Haarbard mellem Guder, Svidur og Svidre hed jeg hos Søkmime, da den gamle Thurs jeg daared, da jeg ene raadte Bane, Midvitnes berømte Søn.
48. Drukken er af Øl du, Gejrrød, stort er det, som du mister, Hjælp af mig, Ejnherjer alle, Odins Gunst har nu du tabt.
49. Mangt var det, som jeg dig sagde, lidet er kun det, du mindes, træske Venner nu sig nærme, jeg min Yndlings Sværd ser ligge, rødt og vaadt det er af Blod.
50. Sværdtræt Val vil Ygg nu have, nu jeg véd, dit Liv er ledet, gramme er dig alle Diser, Odin selv kan nu du skue, kom mig nær, ifald du kan.
51. Odin nu jeg hedder, nylig, hed jeg Ygg, end før hed Thund jeg Vak og Skilfing, Vafud, Hroptaty, Gaut og Jaalk imellem Guder. ene bleve til af mig.
